Et af de stærke digte herinde (uden at sige noget dårligt om de andre). Du bruger så stærke billeder, særligt malstrømmen, syntes jeg om. Digtet siger aldrig nogensinde hvad det handler om i sig selv, hvilket giver læseren ansvar for at finde mening. Det er rigtig godt, synes jeg.

Hej Poul,
Koldt, goldt og alligevel ikke helt nemt. "Hjem til jul" forbindes med det søde og det romantiske, men du udfordrer så dejligt. Gabriel har forladt os. Ham kendte vi, men han er også taget hjem. Og hvad så? Fedt.

Meget stærkt og dystert digt. Jeg kan godt lide det. Eksistentialismen skriger højt, men ikke for højt; poesien rammer den så fint ind.

Du er dygtigt, hold da op ! :) Dybt originalt, synes jeg. Du bruger skarpe, sanselige adjektiver, som giver en helt klart levende læseoplevelse. Der er en klar og tydelig progression i digtet som også er medrivende.
Hvis jeg skulle være mere kritisk, kunne man måske tage lidt af tempoet af digtet. Det er højt og dramatisk. Jeg ved ikke helt hvordan, men tænkte i hvert fald over det. :) :)
God skrivelyst fremover - jeg vil læse med :)

Knivskarpt. Synes virkelig det er godt digt. Det rummer megadybder på megakort plads. Et evigt aktuelt emne. "saltens svidende stød" er ondt og fedt! Jeg får en fornemmelse af bundløshed. Noget der ikke stopper. Selvom det aktuelle, egentlig er hændt. Det er fedt.

Flot og meget fin tekst. Særligt kan jeg godt lide kontrasten mellem disse to vers:
Som når det grønne lige er begyndt at spire frem
Og som når jeg efter arbejde lige er kommet hjem
Det er fedt med det storladne naturbillede og det arbejdstrætte. Fed kontrast.

Hmm. Ja. F.eks. virker det meget børneagtigt, hvilket i øvrigt sagtens kan have sin store styrke. Men nogle ville måske synes det er lidt for fladt. Du giver f.eks. svaret til sidst. Måske, og jeg siger virkelig kun måske, kunne du have ladet svaret stå til læseren selv.

Hej Inge,
FED tekst. Det fede er tvetydningen, for det kan både forståes som en kristen bibelreference (som du jo faktisk tydeliggøre for os under), men også et demonstrativt digt mod Israel. Det er fedt, at noget så enkelt, kan være så tvetydigt.

Det er et godt digt, Daniel. Det er et rigtigt proklamationsdigt, som jeg læser det. Jeg ved ikke om D'et til sidst er meningen (man kan faktisk godt blive helt i tvivl), for jeg kan i hvert fald ikke tyde det, men jeg synes faktisk det er fedt at det er der (hvis det er meningen). Det udfordrer mig som læser og udligner for det meget proklamerende og tydelige, resten af digtet giver.

Hej Sandy,

Rigtig god idé du er kommet med, synes jeg. Vildt fedt at åbne på for noget så mørkt som pine og plage. Du åbner også meget tydeligt op, hvilket gør tekst nem og letforståelig.
Hvis man skulle komme en tanke, kunne man måske overveje at lukke det lidt mere inde i sit eget univers? Det kommer selvfølgelig an på, til hvem du skriver, men måske, du kunne udfordre læseren mere?

Svær omgang, men velskrevet alligevel. Du tvang mig til at slå lyden fra TV2-news fordi det krævede min fulde opmærksomhed; den kredit skal du tage til dig ;-). Skribenten fanger sig selv i en form for håbløshed over ikke at forstå, hvis erkendelse giver håb og vished. Du forvirrer mig, men jeg kan lide det. Bliv ved med at forvirre og udfordre og tak for det i øvrigt.

Fan. Du rammer noget stærkt og fylder mig med forunderlig indlevelse. Digtet er mystisk, fordi det kan være svært at sætte en konkret hændelse på, men jeg genkender følelserne ganske tungt; for mig at se er det jo også netop følelserne vi genkender os selv i, så at du ikke har brug for en tydeligtydelig konkret hændelse (for det er vel noget der ofte er til for forfatteren) synes jeg viser stort overskud og sikkerhed. Der er dejligt mange kontraster, dog ikke på en tung ligegyldig måde: "som holder mig vågen/og fanget i et dødt univers". Godt skrevet.

Fint og simpelt. Du kommer ind på noget meget overordnet, hvilket ofte er fint. Det gør det naturligvis meget relaterbart. Tanken om at tankerne kan synes kaotiske og alligevel har fat i ét eller andet derude (eller inde om man vil) er altid god at hive fat i. Bliv ved med det universelle. Dog synes jeg måske det kunne ha' været fedt med lidt tungere udfordring af det universelle, tror jeg. Men det er måske bare mig. Det overordnede, simple og med sikkerhed universelt relaterbare er en læservenlig og sikker vej.

Supervildtfedt, Erik SEJR. Den her sejrer du, synes jeg... :-)
Der er noget ikonisk og noget småreligiøst, spirituelt over at bruge noget så ikonisk som Bowie som sit udgangspunkt, hvilket dufter så fint af eksistentialisme. Der er også en tomgang i teksten, f.eks. din begyndelse: "Jeg har selskab af Bowie - han har på en eller anden måde givet sig tid ( til derovre på den anden side af det hele ) at holde mig med selskab et par timer", hvis du ser hvad jeg mener? Det understøtter gemte tomhed, som jeg absolut ser i dette.

Synes også det er et rigtig fint digt. Du bevæger dig fint fra noget klassisk og kendt (som du i øvrigt har hele vejen igennem med særligt din rimstruktur), som f.eks. "Du er fri som fuglen og/ flyver opløftet afsted", men bevæger dig ligeledes over til noget mere personligt, om man vil naturligvis. Synes det er fint og overraskende. Det romantiske lider så at sige et knæk ved "Jeg ser efter spor på himlen og nynner en vemodig sang", hvilket jeg synes er fint.

Hej Viva,
Jeg må erklære min store respekt for denne tekst. Du skriver sådan meget umiddelbart, men alligevel mærker man at umiddelbartiteten, om man vil, bliver helt væk i dybe umiddelbare refleksioner. Dejligt, nemt, men alligevel særdeles komplekst.
Dejligt at jeg må læse med.

Hej Poul,

Vildt vildt spændende; tak for at jeg må læse med!
"Mor overlever måske mig." Har simpelthen svært ved helt at forstå denne sætning, men det er der måske slet intet dårligt i. Dét at den står helt centralt gør den meget værdifuld, og det synes jeg er spændende. Den sætning forstår jeg som et eksistentielt livshjul hvor jeg'et slet ikke kan følge med, men det giver ikke umiddelbart mening med det næste, hvor du beskriver stoltheden over at være bedsteforældre, hvoraf du så afsluttet med at da har det hele da ikke være forgæves. Simpelthen mange lag - dejligt!

Kh
Alexander

Flot!!! Skaber skarpe tydelige associationer, men giver samtidig læseren rum til selv at danne. Synes du formår at balancere det godt.

Hej Maja,

Spændende god idé. Bamsen bliver på en måde symbolet for et barns tryghed ind i en voksenverden. Mennesker kan godt bare have brug for den trygge varme bamse som blot er der med varme og kærlighed. Sådan forstod jeg det. Bliv endelig ved med det.